tirsdag den 29. juni 2010

Hvorfor ? HVORFOR ?!

Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej. Nu er det fandme også ved at gå galt. Det er så tæt på at jeg ikke engang gider at tage med. Du vrisser hele tiden af mig, og skælder mig ud for ikke at være med i planlægningen. JEG ER MED I PLANLÆGNINGEN. Kan godt være jeg ikke sidder limet til din computerskærm og kigger med, men jeg lytter fandme ! Du siger, at det virker som om det ikke interesserer mig ? Hvem var det lige der bad om den rejse i julegave? Hvem er det lige der går og glæder sig til at slippe sin indre nørd fri i Londons grå gader? Du kan bare komme og spørge mig om vi ikke kan sætte os ned og planlægge det hele! Det siger du, at du har gjort. NEJ. Det har du ikke. Du har indikeret om vi ikke godt kunne snakke om det. Det har jeg sagt ja til. Du er HELE tiden efter mig for øjeblikket, og jeg er HELE tiden 1! fucking millimeter fra at sige noget grimt. Men jeg gør det ikke. Fordi det vil såre dig, og sådan er jeg ikke. Men hvor er jeg dog pisse træt af at du ikke respekterer mig. Du behandler mig ikke som en på min alder. Nu må jeg pludselig ikke være sammen med mine veninder når jeg er hos dig? Fordi når jeg er hos dig, skal det være os to. Helt sikkert. Det er jo super hyggeligt at sidde ved et bord, uden at sige noget til hinanden, imens vi hver især læser i hver vores blad.

Det er ikke fordi jeg ikke gider dig. Som sådan. Du må bare godt begynde at respektere mig. Og indse at jeg er blevet ældre. Jeg er ikke en lille pige mere. Jeg er stadig et barn, det indrømmer jeg gerne. Men jeg er ikke en lille pige. Og det er ikke alting jeg gerne vil fortælle dig. Og jeg bliver sur på dig, når jeg tager dig i at kigge med i mine sms'er og når jeg er på computeren. Og du skal ikke altid være der, når jeg er sammen med mine veninder. Du skal give mig noget plads. Jeg ber dig. Please. Hvis du gør det, er jeg sikker på det hele nok skal løse sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar