lørdag den 4. september 2010

Forkert.

Det går ikke godt. Det hele er så. Irriterende. Jeg er selv irriterende. Gider ikke rigtigt være sammen med mig selv. Gider ikke, være mig selv. Jeg er så træt af mig selv. (Jo det bliver sådan, en selvmedlidenheds-halløjsa-se-hvor-forfærdeligt-mit-liv-er-blog. Har brug for at brokke mig.) Jeg slår tit folk. Jeg slår min aller-bedste-ven. Jeg slår også hans bedste ven. Jeg slår også de nye elever på min skole. nogen af dem. Jeg vil ikke være sådan. Jeg vil ikke slå folk. Jeg vil ikke bande så meget. Jeg vil ikke, være så irriterende. Jeg vil ikke være så ked af det. Jeg ved ikke hvorfor jeg slår folk. Det kommer automatisk. Engang slog jeg min bedste veninde. Men en dag, bad hun mig om at stoppe. Og så stoppede jeg. Det er det, jeg så gerne vil have at min bedsteven ber mig om. "STOP. Med at slå mig. Det gør ondt." Jeg vil så gerne stoppe, med at slå ham. Og alle andre. Jeg vil ikke være sådan her! Siden hvornår er jeg blevet så aggresiv? Folk siger tit til mig, at jeg er aggresiv. Jeg burde ikke være aggresiv. Jeg har et godt liv. Jeg har en bedste-veninde, jeg har en bedste-ven som begge er utroligt fantastiske. Jeg har alle mine andre mega fantastiske venner, som jeg elsker overalt på jorden og virkelig virkelig savner. Jeg ser dem, næsten hver dag. Men, jeg ville bare gerne, se dem lidt mere. Efter skole og sådan. Men nogen har ændret sig meget. Jeg tror også, at jeg har ændret mig meget. Men jeg tror det er til det bedre. Det håber jeg i hvert fald inderligt.

Hvorfor er jeg så aggresiv? Jeg tænker, om det har noget med min fortid at gøre. Men jeg troede jeg var kommet over min fortid. Men hvad nu hvis jeg ikke er ? Jeg syntes min fortid, har indhentet og overhalet mig, med dårlige nyheder, som er svære at håndtere. Og det gør mig så sur! Så sur og ked af det.

Der er intet der er rigtigt i øjeblikket.