søndag den 27. juni 2010

Besværligheder, Ferie, Planlægning og alt det andet.

Godt så. Jeg har ferie. Det var det jeg ville have. Havde ikke overskud til noget længere. Nu har jeg ferie. Var lige ved at tude, da jeg tog hjem fra skole. Ikke på grund af lykke. På grund af savn. Fandme noget lort. Har aldrig haft det sådan ! På min gamle skole, var det "YEEEEEEEEEEEEEEEEESSSSSSSSSSSS FERIIIIIIIIIIIIIEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE" Nu græder jeg på grund af savn. Nej det var ikke seriøst ment , det med at det var noget lort. Det er dejligt at jeg har mennesker jeg elsker så højt at jeg næsten græder efter at have været væk fra dem i 1 minut. - med efterfølgelse af 6 uger. Men stadig. Nu skal jeg have ferie. Hvor meget jeg end savner jer. Jeg ser jer igen. Måske endda i ferien. Det håber jeg. Skal til langeland og til London. Er ved at gå i panik over langeland. Det plejer at være den mest perfekte tur. Men i år vil jeg SÅ gerne have en veninde med. OG DER ER BARE INGEN DER KAN. Og det er med en person, som jeg til tider godt kan blive lidt sur på... London glæder jeg mig til. Det bliver fint. På trods af at det også er med personen jeg godt kan blive ret sur på en gang imellem. Men, jeg har bare stress allerede. Føler at hele min ferie er væk allerede. og jeg fik altså ferie i fredags. Jeg skal til langeland og london næsten lige efter hinanden. og dagene forinden har jeg så meget jeg gerne vil ! Der er mennesker jeg SKAL se i ferien, som jeg aldrig ser. Så er der mine forældre, som uden at indrømme det er ikke er de bedsteste venner. Den ene hovedpart syntes at jeg skal være hos personen HELE TIDEN. Og veninderne skal selvfølgelig ikke være der. FOR VI HAR JO SYGT MEGET AT TALE OM. Nej. Det må du godt indse. Please. Jeg er 14. Jeg har et liv. Jeg er ikke 5 mere. ( Lille sidespring ) Jeg vil gerne have at den her ferie handler om mig og mine venner. Og ikke mig og mine forældre. Det har den gjort alle andre år. Jo selvfølgelig skal jeg da også være sammen med mine forældre. Men mine venner SKAL der være tid til. Det er det jeg har brug for. Jeg har ikke brug for at sidde og døse derhjemme. (Kun en gang imellem) Nu har jeg brug for at der sker noget ! Noget jeg specielt har brug for ? En dreng. Jeg indrømmer det. Jeg drømmer. Jeg drømmer og håber om at en eller anden vil komme og sige til mig " Jeg er vild med dig. " Det er ikke sket endnu. Endnu. Endnu er et godt ord. Et godt ord for dem der håber. Så er der mig. Det går op og ned. Jeg håber, giver op. Gnisten bliver tændt igen og slukket med en stor flod. Tændt igen. Slukket. TÆNDT. og så slukket igen. Hvor mange fusere skal man igennem før man finder en der har 'The Guts' til at sige at han kan lide én ? Hvornår finder man en, der ikke siger det til alle andre ? Hvornår finder man en der virkelig mener det ? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Så ville jeg vide at det skete før eller siden. Jeg har bare brug for en der holder af mig. Jeg er træt af at håbe. Det er svært at håbe, når der ikke sker noget som helst, og når de allesammen går efter alle andre end lige mig. Det er svært, ja det er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar