Træt af disse tanker.

Hvor er jeg dog træt af at tænke på den tid. Det skræmmer mig, at jeg nogen sinde gik dig nær. Men den gang vidste jeg selvfølgelig ikke hvem du egentlig var. Det ved jeg nu. Hvor ville jeg ønske jeg vidste det dengang. Så havde jeg ikke været igennem alt det her lort. Så var jeg stadig ikke i det her lort. Det værste er at folk de tillader sig at dømme mig. De tillader sig at dømme mig for min opførsel overfor dig. Det er jo selvfølgelig fordi de ikke hører de ting du siger til mig. De ting du har gjort mig. Hvor mange gange har jeg ikke kommet hjem fra skole og bare grædt? Du har aldrig forstået hvad det egentlig er du har gjort ved mig. På trods af alle de forfærdelige gange jeg har prøvet at forklare dig præcist hvor stor en idiot du egentlig er. Jeg er så træt af tanker om dengang. Jeg har ikke brug for at tænke på det. Jeg indrømmer det. Jeg er bange for du gør noget igen. Jeg har aldrig oplevet noget som det før. Du skræmte mig fra vid og sans. Jeg vidste ikke hvad du havde tænkt dig at gøre. Og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig at du ville gøre noget så sindssygt. Det gør mig utroligt urolig og ked af det, at du bliver nødt til at rakke ned på mig og sige grimme ting til mig, fordi du er sur på mig over at jeg ikke gider dig mere. Jeg kan aldrig gøre andet end at sige "Du er dum" Og så inde i mig selv tænke de vildeste bandeord, og måder at skade dig på. Jeg vil ikke ødelægge det hele for mig selv, ved at gå amok på dig. Man ved aldrig hvad andre folk tænker. De tillader sig at dømme. Fordi de kender ikke resten af historien. Og hvor har vi egentlig meget forfærdelig historie. Og det hele er sket på et halvt forfærdeligt år. Det er et af de sørgelige ord jeg har om den periode. Forfærdeligt. Der er ikke nogen gode ord. Kun dårlige. Det værste er. Nogle ved godt hvad du har gjort mig. For jeg har fortalt dem det. Jeg har haft brug for at komme ud med historien. Jeg har haft brug for at få afløb for nogle af de mange frustrationer. Det er ikke fordi jeg vil skade dig. Jeg vil gerne have du flytter langt langt væk, så jeg aldrig behøver at se dig igen. Men hvor meget jeg end hader dig, kan du vel ikke gøre for det. Det er dobbeltmoralsk, at jeg fortæller alle de forfærdelige ting du har gjort til folk, når jeg egentlig ikke vil skade dig. Men en ting er at du har en anden side af historien. En anden ting er at jeg er træt af at folk dømmer mig for min opførsel overfor dig. Derfor fortæller jeg historien. Så folk kan se, præcis hvorfor jeg kan opføre mig så dårligt.

Jeg er træt af at tænke på det. Jeg vil ikke mere.