søndag den 31. oktober 2010

Jeg har brug for:

Jeg har brug for penge. Løsningen på dette er et job.
Jeg har brug for disneyfilm, masser af musik, ny ipod, makeup-fjerner, bøger, armbånd fra glitter og en Macbook. Løsningen på dette er penge.

Jeg har brug for regn. Løsningen på dette... Kender jeg ikke.
Jeg har brug for god varm kakao. Løsningen på dette er dårligt vejr. Helst regn.

Jeg har brug for tårer. Løsningen på dette er tristhed.
Tristhed har jeg noget af. Men tårerne vil ikke ud.
Jeg har brug for at græde ud.

Jeg har brug for hans smil. Hans øjne. Hans hænder og hans hår.
Jeg kender ikke nogen løsning på dette.

Jeg har brug for at finde ud af hvad det er der sker inde i mig.

Jeg er...

Min egen værste fjende.

fredag den 29. oktober 2010

...

Jeg er træt. Bare træt. Jeg vil sove. Sove mig vej gennem livet. Bare sove for altid. Drømme. Drømme mig væk til et sted, hvor alt er simpelt og solen altid skinder. Jeg vil sove, og aldrig vågne op igen.

Jeg er verdens bedste person til at...

Gøre mig selv ked af det, trist og ulykkelig. Jeg er begyndt at tvivle på om, jeg nogensinde vil være lykkelig. og hvad er det dog for noget sygt pladder alligevel. Det skal ikke lukkes ud i hovedet på blogspot. Problemet denne gang er, at der er ikke nogen jeg kan snakke med det om. Jeg kan ikke snakke med personen det handler om, fordi så bliver personen ked af det. Jeg kan ikke snakke med andre om det, fordi så bliver de måske kede af det. Og jeg kan ikke snakke med, dig jeg fortæller alt, for du ser det fra en anden vinkel og du ved ikke hvad fremtiden bringer. Jeg ville ønske at jeg var synsk. Og havde en tidsmaskine. Jeg er træt at det.

An Inconvenient truth.

Det er en god film. Dokumentarfilm. Men, den skræmmer mig. Jeg føler ikke at noget er sikkert. Jeg er bange for at hele verden går under, pågrund af global opvarmning, mangel på olie og alt muligt andet pis. Vi mennesker kan ikke finde ud af at respektere og behandle vores hjem ordentligt. Jorden er vores hjem. Alt handler om penge, og det gør helt ondt at tænke på, at folk er dumme nok til ikke at kunne se, at hvad jorden går under, ER DER IKKE FLERE PENGE TILBAGE. OG SÅ DØR I ALLESAMMEN. Det frustrerer mig af helved til! Det kan godt være, jeg ikke når at opleve verdens undergang. og heldigt for mig da! Men hvad med mine børn? Mine børnebørn ? Mine oldebørn. Jeg er 15 år. Har ikke nogen kæreste, og sandelig ikke noget barn. Men jeg håber da, at jeg en dag vil få de ting. Og tanken at de ting, vil forsvinde. Det er ikke til at klare. Folk må til at indse, at vi går vores egen undergang i møde. Der skal gøres noget ved sagen, ellers dør vi allesammen.

søndag den 24. oktober 2010

FUCK. DET.

Fuck det. Jeg er så fucking rasende. FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK. ALT, er væk. Dokumenter, musik, billeder, nærmest et helt år af mit liv, væk. Der lå fandme meget af mit liv i den ting. Og nu er det væk. Fuck.

torsdag den 21. oktober 2010

Jeg forstår ikke fiskemetaforeeeeeeeeeeeeeeer!!

Det regner med frikadeller. Er du syg i roen en fantastisk film :D
Den er mega sjov, og utrolig sød og hyggelig. My kind off movie!
Hovedpersonen er utrolig elskelig, (Specielt som lille!!)
Han hedder Flint Lockwood, og er opfinder. Utrolig kikset, ret så uheldig, enormt sød, og han er en person der bare har enormt meget brug for at vide at hans far elsker ham og er stolt af ham. Men han får det aldrig at vide.

SE DEN, SE DEN, SE DEN.

JEG EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEELSKER DEN FILM. :D

- Der er også en utrolig vred, underlig, sjov politimand, med ultra korte shorts!!

tirsdag den 19. oktober 2010

Afhængighed.

Åh jeg beder dig kære gud
lad mig blive fri af denne obsession.
Lad mig blive fri af Napoleon,
og 7-kabale!

Disco!

Jeg har efterårsferie!! Det er ret så fantastisk.
Min efterårsferie skal bruges på lektier (Matematik, praktik-rapport og erasmus montanus) Men den skal også bruges på gode venner og hygge med familien og forhåbentligt noget indskrivning af min roman Hirarki og Kærlighed.

- Orv orv! JEG HAR DE HELT VILDE DISCONEGLE.

mandag den 18. oktober 2010

Det er tid.

Så. Nu er det fandme tid. Nu har jeg gået længe nok, og brændt inde med alt for mange grimme ord, måder at skade dig på, og tårer der er grædt for mange gange. Nu skal det hele UD.

Fuck. Dig. Fuck dig, fuck dig, fuck dig, FUCK. DIG. Fuck dig.

Er du syg i roen, hvor er jeg alligevel pissehamrende rasende på dig og alt dit latterlige pladder.

Mig: "Det her det kan jeg simpelthen ikke. Jeg flytter skole."
Dig: "NEJ. Du flytter IKKE skole. Vi kommer igennem det her sammen."

YEARH RIGHT. FUCK. DIG.

JEG ER SÅ RASENDE PÅ DIG! DU LOVEDE MIG AT VI ALTID VILLE VÆRE VENNER. DU LOVEDE MIG, DET NOK SKULLE GÅ. OG HVAD SKETE DER? DU GLEMTE MIG!

Du betød... Hele verden for mig. Du var alt. Du var den jeg gik til når jeg var ked. Du var den jeg sms'ede med hele dagen lang, så alle hakkede på mig, fordi jeg altid havde næsen nede i mobilen. Vi havde gået i skole sammen i 8 år. 6 af de år, brugte jeg på at være forelsket i dig. så tog jeg mig sammen og kom over dig. så blev vi bedste venner på det 7 år. og på det 8 år? Hvad skete der der... Nå jo.

Du glemte mig.

Jeg hader dig. Jeg hader dig virkelig, virkelig. Jeg er så fucking indebrændt, sur, gal og rasende. For mit vedkommende. Hop i havet. Rend mig. Skrid af helveds vej. Jeg gider dig virkelig ikke mere. Hvor har jeg dog prøvet at komme over dig! Dig og dit venskab. Men du er som en fucking spøgelse. Du hjemsøger min krop. Gør mig skrøbelig. Du dukker stadig op i mit liv, når jeg mindst venter det. Jeg hader det. Kan du ikke bare lade mig være?

søndag den 17. oktober 2010

Tillykke :-)

Du ved, tanken var rigtig sød.
At skrive tillykke til mig,
efter så lang tid,
hvor vi overhovedet ikke har snakket sammen.
Men ærlig talt...








Jeg ville helst have været foruden.

lørdag den 16. oktober 2010

ad.

Hvad fanden er det også lige for en havnearbejder min mund pludselig har ændret sig til ? Så meget plejer jeg da heller ikke at bande. æv. Møg. Måske. Måske, jeg ikke bander mere end normalt men bare er lidt grumpy i lige dette øjeblik fordi jeg er sur på mig selv, over at jeg er mere doven end normalt, så jeg ikke skriver min historie ind, og fordi min hund ligger oven på mig og sover under min dyne, så jeg ikke kan flytte mig, sætte mig op og sidde ordentligt.

...

+ Jeg er meget dårlig til at lægge neglelak.

Erasmus Montanus. Fuck.

På Gammel dansk.

Gammel dansk, min RØV.
Gammel dansk er en drikkelse,
der skal drikkes til sild en påskelørdag.
Det er sgu ikke noget der skal læses.

Pis.

Hvis ikke jeg var så fandens negativ, kunne jeg få det meget meget bedre! NEGATIVITET HJÆLPER IKKE EN SKID PÅ NOGET SOM HELST. Men hvad nu hvis man er født negativ ?

tirsdag den 5. oktober 2010

Obsessive Compulsive Disorder.

Okay. Nu har jeg taget mig sammen. Nu vil jeg skrive om det. Forklare det. Fortælle.

Jeg er bange for, det bliver det eneste jeg skriver om. Jeg er bange for, at folk begynder at tro jeg er selvoptaget. Og jeg er bange for at folk begynder at synes jeg er ynkelig, og at jeg bare har alt for meget selvmedlidenhed.

Men... Jeg er ikke selvoptaget. Jeg indrømmer at jeg har selvmedlidenhed. Men det er ikke noget, jeg øser ud på folk. eller, jeg prøver i hvert fald at lade vær.

Jeg har fået konstateret OCD. Obsessive Compulsive Disorder.
OCD, er tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Jeg har tvangshandlinger. Jeg har utroligt mange ritualer. Jeg vasker hænder, meget voldsomt, med højt tryk fra vandhanen, og jeg vasker hver finger separat. Der har i et eksempel. Jeg hiver også i min terrassedør på mit værelse om aftenen flere gange, for at se om den er låst. Der var endnu et eksempel. Jeg vil ikke fortælle alle mine ritualer, det tager for lang tid.

Men de fleste ritualer ligger der tanker bag. og det er somregel den samme tanke. Jeg skal være sikker. Jeg føler mig ikke sikker. Når jeg hiver i min terrassedør, er det fordi jeg ikke er sikker på om den er låst. Og hvis den ikke er låst, er der nogen der måske kommer ind på mit værelse. Selvom vi har et halvanden meter højt hegn rundt om vores have, pågrund af mine hunde. Og sådan fortsætter tankegangen. Den er så frygtelig urealistisk. Men jeg kan ikke slippe den. Jeg føler mig ikke sikker.
Jeg har fået piller for min OCD, som jeg tager hver dag om morgenen. De hedder Fluoxetin, men egentlig så er det lykkepiller.

Min sygdom, gør at jeg utrolig let, mister koncentration, utrolig let bliver ked af det, og når jeg så bliver ked af det, falder jeg ned i det dybeste endeløse hul, der bare bliver mørkere og mørkere. Jeg kan miste overskud til at lave noget, så hurtigt, og er rigtig tit ked af det. Det er der mine piller skal hjælpe. De skal hjælpe med mit humør, de skal hjælpe med mit overskud.

Jeg har hørt at folk med OCD, kan få det enormt svært ved at komme igennem deres eksamner. Og den tanke, kan jeg ikke holde ud. Min drøm er at blive forfatter. Og for at blive forfatter, skal jeg have en gymnasiel(?) uddannelse.

Jeg er så bange for hvad folk går og tror om mig. Specielt når jeg fortæller dem at jeg har OCD. Jeg vil ikke behandles anderledes. Det er svært nok i forvejen. Nu har jeg snart tilbragt flere dage, med at være ked af det, og jeg har ikke kunnet definere hvorfor. Ikke rigtigt i hvert fald. Lige i øjeblikket, synes alt bare at gå galt for mig. Det er som om det hele ramler sammen omkring mig, og bare på grund af den fucking sygdom. Jeg er så VRED! HVORFOR SKULLE JEG HAVE DEN SYGDOM ?