Nu.

Nu har jeg i et stykke tid overvejet lidt at skrive et blogindlæg igen. Ved ikke hvad fanden der sker for mig og mine blog-tendenser lige i øjeblikket. Jeg har bare tænkt meget over at de fleste og næsten alle af mine tidligere indlæg er klynk på klynk på klynk. Og altså... Jo jeg er da en person, der tit synes hun har en helveds masse ting i klemme, og tonsvis af ting at klage over. Men forhelved da. Måske jeg alligevel skulle holde alle hjertekvalerne lidt mere for mig selv, bare så mine få læsere ikke drukner i min ulykke.
- Så meget har jeg heller ikke altid at klage over. Det tager bare lidt tid at opfatte og indse.
-- Der er andre, der kæmper med de samme problemer som mig.
--- DET STØRSTE PROBLEM ER AT JEG ER TEENAGER. FUCK DET.

Brokke mig vil jeg stadig have lov til. Det er også en af de ting jeg er bedst til. F.eks.

Jeg havde en tanke for nogle dage siden. Tænkte at jeg egentlig næsten ønskede at der voksede et lille liv i min mave, fordi jeg da efterhånden var blevet lidt tyk. Har også alle de gode intentioner med hensyn til at tabe mig. Men alt den cola og McD, smager bare så godt ! Det lyder heller ikke helt rigtigt at jeg kort ønskede jeg var gravid, fordi jeg så ville have en undskyldning for min lidt forstørrede delle vel ? Ved det. Lad vær med at træd i det. Går dagligt med tæsketanker om at jeg er et forfærdeligt menneske der ikke kan fungere ordentligt i et samfund.

Men kan egentlig ikke rigtigt vente med at blive voksen. Komme videre fra alt den kedelige, stressende og forfærdelige uddannelse, jeg bare slet ikke kan overskue. Finde Drømmemanden, blive gift i en Maggie Sottero kjole, og få 6 børn der alle er opkaldt efter mine egne fiktive personer i en bog. (Jo jeg er groet totalt fast i en af mine historier, og har et meget moderligt syn på børnene. Jeg har skabt de perfekte børn, synes jeg selv, og ønsker at mine fremtidige børn skal være ligesom dem.) Lyder som den vildeste freak. Det er også fordi jeg da bare er super genial til at forklare. Æv. Nå, misforstå mig ikke.

Har skrevet noget sentimentalt pladder til sidste skoledag. Men det er mit sentimentale pladder. Det betyder noget for mig. Håber bare det bliver modtaget rigtigt. Glæder mig virkelig ikke til sidste skoledag. Det bliver forfærdeligt. Jeg er selv en stor bunke sentimentalt pladder. Følsom af H til. Æv den dag bliver bare ikke sjov. Tårer i kilovis. Æææææææææv.

Har jeg mere at fortælle ? Jo! Jeg har ikke rigtigt skriveblokade mere. Nu er det bare min dovenskab der står i vejen. Men har opdaget, at når først jeg kommer i gang med at skrive, kører det somregel godt. :) Så er det jo bare om at komme igang med at skrive på de forskellige projekter jeg har i tankerne. Overskud, overskud, overskud.

Heeeeeeeeej hej. :)

Valentinsdag. Eller dagen efter. ANYWAY.

Det var valentinsdag igår. Men for mig er det stadig valentinsdag idag, fordi den er 1 om natten og jeg ikke er gået i seng endnu, men er halvt på vej. Så snart jeg er gået i seng og vågner igen er det den 15 februar. BASTA. Anyway, som snart hærdet single-teenage-(desperat)-pige hader jeg valentinsdag inderligt. Ingen romantiske drenge har kastet deres kærlighed på mig, og jeg synes i øjeblikket ikke der er nogen interessante nok til at jeg har lyst til at kaste kærlighed på dem. Så det giver vel egentlig sig selv. :) Jeg har dog brugt dagen på en nogenlunde god måde. Jeg sov længe, stod op, så resten af en film min papmor så, spiste frokost-morgenmad med mor og papmor, spillede nintendo, blev hentet af far, tog ud og handle, herefter ned i byen og købe to film og et gavekort til mig selv til itunes. (Jeg valgte at give mig selv gaver i år. :D) Herefter tog vi hjem, jeg spillede nintendo igen, spillede computer, spiste mad, blev sur på far, spillede computer, tog hjem til mor, så Bride Wars (Indkøbte film nr. 1), herefter meangirls (Indkøbte film nr. 2) og valgte herefter at skride ud og børste tænder. Og nu sidder jeg her ved computeren og keder mine læsere med min dagligdag. Hurra hurra.

Har hele dagen gået og frydet mig over at det har været lortevejr hele dagen. Så kan alle de elskende, blomstrende parforhold og forelskelser lære det.

Kan det mærkes at jeg er ved at blive til en ultra-desperat-kedelig-smålig-lille-kælling ? Hmm.

Filmene var på tilbud. 50 kr. for hver. Ville egentlig gerne have købt 27 bryllupper. Det var den jeg ledte efter. Men den var ingen steder at se. Det er ellers en god film :/ Den leder jeg efter en anden dag. Må alligevel have mig nogle flere tøsefilm. Tøsefilm er gode.

Nå, klokken er mange, jeg er træt, og burde virkelig holde op med at gå sent i seng. Godnat. :)

Hvis jeg kunne.

Hvis jeg havde den der tynde lækre stramme mave, ville jeg lave et photoshoot med en eller anden i en sort bh, et par denimshorts og lækre brune støvler. Ville være sygt cool.

Kender I det ?

KENDER I DET NÅR MAN GLEMMER AT SKRIVE NOGLE TING I DET INDLÆG MAN SKREV FØR ?!

Æhj. Og nu er det bare underligt at skrive... Gør det sgu alligevel.

Hører meget forskellig musik lige i øjeblikket. Musik jeg ikke har hørt i lang tid, musik der betyder rigtig meget for mig... Og er næsten ved at tude hver eneste gang jeg hører en sang. Sådan... rigtigt hører en sang. Lytter til rytmen, og teksten. Jeg begynder at græde. Kan sammenligne så nemt. Begynder generelt temmelig nemt at græde lige i øjeblikket. Så medmindre i vil se en grædende Rikke så pas liiiige på... Ej. Gør hvad I vil. :) Okokokok jeg tier stille nu. Skal også i seng... GODNAT.

Mig.

Kan man dø af skriveblokade? Jeg føler mig ret parat til det lige nu. Det er et rent helved for en der gerne vil være forfatter at have skriveblokade. Eller... eventyrblokade...

Jeg vil SÅ gerne deltage i en skrivekonkurrence i Hillerød posten hvor man skal skrive et eventyr. MEN JEG HAR ALDRIG SKREVET EVENTYR. Og jeg har forsøgt og forsøgt at komme med idéer, men er bare ikke tilfreds! Det hele er bare plagiater og det er noget lort. Jeg vil gerne kunne skabe noget unikt. Noget... Rikke. Har en halv idé om en Marionetdukke men altså. Er bare ikke kommet videre. Og sidste frist for indsending er 11. februar. Og oven i det er præmien ret god... Historien i avisen, og et gavekort på 1500 kr til slotsarkaderne. Jeg kunne virkelig godt bruge de penge... Nye sko, musik, film, spil, endnu en ipod ? Idéerne er uendelige! NYT TØJ. Åh gud.

Har også fantasiblokade. Min hjerne kopierer ALT og alle lige i øjeblikket. Jeg prøver dog stadig at bilde mig selv ind, jeg bare godt kan lide andres idéer og derfor bruger dem selv til at gøre mig det godt.

Er virkelig virkelig virkelig deprimeret i øjeblikket. Mine piller holder mig oppe heldigvis. Prøv lige at smag på de ord. De smager ulækkert i munden gør de ikke ? Helt ærligt. Jeg tager piller for at holde mig selv glad. ÆV HVOR SMAGER DE ORD ULÆKKERT.

Jeg panikker over eksamner og det at jeg rent faktisk kun er på skolen når vi har projekt. Hvad får jeg af fagligt om ugen ? Sølle 2 ½ time. Jeg dumper. så. groft. Kan bare slet ikke have det alt sammen oppe i mit lille hoved lige i øjeblikket. Alt, alle, og alting bliver hurtigt alt for meget for mig. Men mest skolearbejdet. Det gør mig så ked af det. Hvorfor? Aner det ikke.

Fandt også glemte sendte mails forleden. Mails jeg havde sendt til min gamle allerbedsteveniheleverden. De var så barnlige. Men, det var ord, og øjeblikke der engang fik mig til at smile. Denne gang startede de bare ensomme tårer. Okok, jeg hørte også noget musik der fik det til at passe til hele situationen. Jeg var bare så ked af det. Jeg er stadig ked af det. Jeg er ikke sikker på at det nogensinde bliver så godt igen. Og tænk... Jeg havde en god tid på Brødeskov? Wow... Det havde jeg ikke tænkt over. Stadig. Det knuser de sidste rester af mit snart iskolde hjerte at sige det. Men jeg savner ham.

Giv mig tilbage.

Endnu en, tænker jeg. Endnu en.
Jeg kommer aldrig over dig.
Jeg troede hvert et lille hint om vores venskab,
var blevet slettet.
Sms'er, nummer, mails.
Jeg tog fejl.
Jeg fandt sendte mails. Ikke modtagede. Sendte.
Brudstykker af en barnlig samtale.
Brudstykker af ellers glemte minder.
Og nu...
Brikker fra et umuligt puslespil.
Et hjerte der ikke kan stykkes sammen.
Så mange ar.
Så mange sår.
Tror aldrig jeg har følt mig så flad som nu.
Så ødelagt.
Den følelse... Den tanke.
Opdagelsen.
Det øjeblik du forstår at du aldrig bliver hel igen.
Det øjeblik hvor du indser at du aldrig er blevet såret så voldsomt før.
Af din bedste ven. Den person i verden du holdt mest af.

Tiden læger ikke sår. Aldrig.

Er det nu jeg skal sige tak?
Ok.
Tak for at have ødelagt mig.
Tak for at du glemte mig.
Tak for alle de ellers så dejlige minder,
der nu er blevet mine værste mareridt.
Tak for den følelse jeg har nu,
Den følelse af kun at være et halvt menneske...

For du har stadig den anden del.

Forvirring.

Hvad er det der sker med mig lige i øjeblikket ? Ved ikke om det er godt. Har bare ikke lyst til så meget. Og på den anden side har jeg lyst til meget. Jeg er rigtig forvirret. Meget virker ud over det sædvanlige uoverskueligt. Næsten helt... ubærligt.
Synes jeg har brug for et eller andet, der kan bekræfte mig i at jeg er levende. Noget der kan få mig til at føle mig levende.

Har et plaster midt i panden i dette øjeblik. Super.

Men i sidste ende, bliver man også bare til ét stort klynkehoved.