Dumt. Dumt. Dumt. Jeg gør det alligevel.

Idag har jeg tænkt og tænkt. Eller. Det gør jeg altid. Jeg har nu lavet en kærlighedssang/pin dig selv - spilleliste til Ipod'en, som jeg hører lige nu. Ved ikke hvorfor. Det skulle bare gøres. Jeg ved det er dumt. Men jeg gør det alligevel. Jeg tæsker mig selv igennem, tøsefilm fulde af romance, romantiske noveller og kærlighedssange der virkelig vil noget. Jeg er en pige, der elsker romantik, men aldrig oplever det selv, men som noget så gerne vil. Den anden skal også bare lige ville ikke ? Ellers er det lidt ærgeligt. Ikke lidt. Meget. Meget ærgeligt. Jeg er så træt af drenge. Så uendeligt træt af drenge. Men så er der selvfølgelig altid den anden side af den sætning. "Jeg er så træt af drenge.... - Men jeg elsker dem alligevel." Hvorfor er det vi bliver ved med at elske dem ? De træder jo på os. Eller nogen af dem gør. De prikker, skubber, træder og tramper indtil vi er så flade og ødelagte at veninderne må komme og stykke os sammen igen. Og sådan noget tager tid. Nogengange tager det lang tid. Og så er det at der går lidt tid. Og så kommer den næste dreng, som vi tror er den rigtige! Det er jo ham vi har gået og ventet på! Han er sød, han er rar, han er flink, han er dejlig, han er lækker, HAN ER PERFEKT. Men nej. Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, NEJ. Selvfølgelig er han ikke det. Vi går ned med flaget. Så finder vi ud af nogle år senere, at ham der , der var perfekt for nogle år siden, han fungerer meget godt som en bedsteven. NEJ. Selvfølgelig gør han ikke det. Han er meget god som bedsteven i et halvt år eller mere. Men så glemmer han dig. Så er du ikke så interessant mere. Og så må du se til imens, alle andre piger pludselig bliver perleveninder med din gamle allerbedsteven og han langsomt bliver mere og mere metroseksuel. Så møder vi en ny dreng! Han er godt nok lidt underlig og irriterende men meget sød alligevel. NEJ. Han vælger simpelthen at ødelægge det hele, gøre dig sygt bange og prøve at ødelægge andres syn på dig. Endnu en til affaldet. Så kommer der en, der er meget kærlig, som siger søde ting til dig og som gør dig tilpas. Ham kan vi godt lide. NEJ. For han siger selvfølgelig alle de samme ting han siger til dig, til andre piger ! Og han er selvfølgelig også kærlig overfor de andre piger ! ENDNU EN TIL AFFALDET. Og så møder du en som du ikke kan lide. Men som virker lidt interesseret i dig. Han skriver søde ting til dig, hjerter, kysse-smileyer og hihi'er. (Men det er jo bare slet og ret forkert. DRENGE SKRIVER IKKE HIHI. BASTA.) Ham er vi ikke interesseret i. Specielt ikke efter vi finder ud af, AT HAN SKRIVER DA OGSÅ BARE ALLE DE TING TIL ANDRE PIGER.

HVOR ER JEG DOG TRÆT AF DRENGE. - Men jeg elsker dem alligevel.

Kom med en, der virkelig holder af mig. En der ikke ødelægger det hele. En der kommer bagfra med et dejligt varmt knus og hvisker mig i øret " Jeg elsker dig.". En der holder mig i hånden når vi går sammen, og ikke er bange for at vise sig sammen med mig foran andre. En der tager mig som den jeg er. En der ikke tvinger mig til at være en anden...

"Jeg elsker dig". De ord vi alle gerne vil høre før eller siden. Jeg vil helst høre dem før...