Mit hjerte.

Er pludselig blevet i tvivl om jeg har et hjerte.
Jeg kan ikke mærke det lige i øjeblikket.
Måske mit hjerte er blevet blindt.
Blindt af raseri.
Jeg er så rasende for tiden.
Så uoverskueligt, uhelbredeligt gal.

Jeg har i øvrigt grædt.
Grædt indtil mine øjne ikke rigtigt ville mere,
og min mors ord endelig nåede ind til min hjerne.
Grædt indtil mine øjne var hævede,
og det løb ned med snot.
Det er lang tid siden, jeg rigtigt har grædt.
Jeg græd forleden.
Men før det.
Flere måneder.
Og jeg har sådan haft brug for det.
Og nu kommer alle tårerne væltende i hobetal.
Jeg græd idag.
Men jeg græder ikke nu.
Men jeg er sikker på at tårerne kommer igen.
Jeg kan mærke det.

Jeg er ikke færdig med at græde endnu.