Hvis det ellers giver mening.

Det er som at drukne.
Som at være omringet af en masse der langsomt kvæler dig.
En masse, af triste tanker, frygt, forvirring og ulykkelighed.

Det er som at falde.
Som at falde, fra alt for højt oppe.
At føle sig så tung. Så tung.
At falde så hurtigt igennem luften.
For så tilsidst at kollidere med jorden,
Og splintre i tusind stykker.
Et puslespil, der virker for stort til at det kan nærme sig det overskuelige.

Det er som at være en sang, der er sat på repeat.
Det er det samme om, og om igen.
Ingen forandring.
Du synger med på den samme tekst.
Lærer den tilsidst udenad.
Vender dig til ordene.
Og tilsidst,
bliver du træt af sangen.

Men når så du slukker for den...

Har du fået den på hjernen.
Ordene har sat sig fast.

Og at slippe af med sangen,
er slet ikke så nemt som man tror.