Dårlig Timing.

Øv. Øv, øv øv øv ØV.

1. Jeg er syg.
2. Jeg er ked af det.
3. Klokken er halv 12, og jeg har ingen at snakke med.
Det er altså bare dårlig timing. At være syg, ked af det, klokken halv 12 om aftenen, hvor der ingen er at snakke med. Ikke fordi tristheden kun er der nu. Jeg vil vædde med at den også er der imorgen. Ikke fordi jeg vil have den er der. Der skal ligesom bare mere til, før den forsvinder.

Lige nu er der ligesom bare intet der er som det skal være. Jeg kan ikke finde rundt i noget som helst. Jeg er syg. Snottet af H til, hoster, ondt i halsen (Medmindre man sætter en trakt i min mund, og konstant hælder te ned.) og tungt hoved og træt krop. Det er som sagt 1 ting. - JEG HADER AT VÆRE SYG.

Efter en lang FANTASTISK periode med GLÆDE, (hvilket jeg har manglet... Alt for længe.) Går det nu ned af bakke igen. Fuck. Jeg har de mest forfærdelige tanker, jeg ikke tør dele med nogen. Ikke med min mor, Ikke med min bedsteveninde, ikke med nogen som helst.

Det hele er bare så GALT. Jeg keder mig enormt meget HELE TIDEN, for jeg har ikke noget som helst at lave. - Jo jeg har! Jeg har masser at lave, men lysten er der bare ikke. Ved du hvad jeg har lyst til ? Jeg har lyst til at spille GTA. Grand Theft Auto, Saint Andreas. Jeg har lyst til at rende rundt i en animeret by, og pløkke folk ned med diverse pistoler og gevær. Være en totalt Gangsta, tale grimt til min kæreste og køre så råddent at man skulle tro det var løgn. I en verden der egentlig ikke eksisterer. Super. MENING MED LIVET.

Jeg har ikke lyst til noget. Alt er så... intetsigende. Der er få ting jeg har lyst til. Men disse ting, er så langt ude af rækkevidde at det ikke nytter noget at kaste pile efter.

Jeg er faldet ned i det der sorte hul igen. Eller. Jo, jeg er sgu faldet ned i det sorte hul! Forskellen er bare, at hullet ikke er endeløst nu. Der er en bund. Men hullet er stort nok til, at jeg ikke bare sådan lige kan hoppe op af det igen. Men det er da fremskridt! Lidt positivt. Det betyder jo et eller andet sted, at jeg bare lige mangler en til at komme og hjælpe mig op af hullet. Hey! Lys for enden af tunnelen. Et lille smil :)

Nu jeg ser på det, kom de piller da også bare fra helved. De gjorde alting værre, satte mig næsten på randen til selvskade og det der er værre og jeg måtte ikke drikke.

Men lad mig da lige give et eksempel på hvor latterlig og patetisk hele situationen er lige nu:

Klokken er næsten kvart i 12. Jeg har ikke lyst til at gå i seng. Men jeg har alligevel skyldfølelse over at jeg ikke er gået i seng endnu. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg skal ikke i skole imorgen, fordi jeg stadig er syg. Og udover det, har jeg heller ikke noget at være oppe for. Jeg har nemlig heller ikke lyst til at lave noget på computeren. Jeg har ikke lyst til at spille, eller til at skrive historier. Og ved du hvad jeg heller ikke har lyst til ? Jeg har ikke lyst til at høre musik. Det er altså bare langt ude. Jeg hører dog alligevel musik. I et forsøg på at løfte humøret. I et håb om at det hjælper.






Til tider, hader jeg mig selv virkelig, virkelig, VIRKELIG meget.