mandag den 7. februar 2011

Mig.

Kan man dø af skriveblokade? Jeg føler mig ret parat til det lige nu. Det er et rent helved for en der gerne vil være forfatter at have skriveblokade. Eller... eventyrblokade...

Jeg vil SÅ gerne deltage i en skrivekonkurrence i Hillerød posten hvor man skal skrive et eventyr. MEN JEG HAR ALDRIG SKREVET EVENTYR. Og jeg har forsøgt og forsøgt at komme med idéer, men er bare ikke tilfreds! Det hele er bare plagiater og det er noget lort. Jeg vil gerne kunne skabe noget unikt. Noget... Rikke. Har en halv idé om en Marionetdukke men altså. Er bare ikke kommet videre. Og sidste frist for indsending er 11. februar. Og oven i det er præmien ret god... Historien i avisen, og et gavekort på 1500 kr til slotsarkaderne. Jeg kunne virkelig godt bruge de penge... Nye sko, musik, film, spil, endnu en ipod ? Idéerne er uendelige! NYT TØJ. Åh gud.

Har også fantasiblokade. Min hjerne kopierer ALT og alle lige i øjeblikket. Jeg prøver dog stadig at bilde mig selv ind, jeg bare godt kan lide andres idéer og derfor bruger dem selv til at gøre mig det godt.

Er virkelig virkelig virkelig deprimeret i øjeblikket. Mine piller holder mig oppe heldigvis. Prøv lige at smag på de ord. De smager ulækkert i munden gør de ikke ? Helt ærligt. Jeg tager piller for at holde mig selv glad. ÆV HVOR SMAGER DE ORD ULÆKKERT.

Jeg panikker over eksamner og det at jeg rent faktisk kun er på skolen når vi har projekt. Hvad får jeg af fagligt om ugen ? Sølle 2 ½ time. Jeg dumper. så. groft. Kan bare slet ikke have det alt sammen oppe i mit lille hoved lige i øjeblikket. Alt, alle, og alting bliver hurtigt alt for meget for mig. Men mest skolearbejdet. Det gør mig så ked af det. Hvorfor? Aner det ikke.

Fandt også glemte sendte mails forleden. Mails jeg havde sendt til min gamle allerbedsteveniheleverden. De var så barnlige. Men, det var ord, og øjeblikke der engang fik mig til at smile. Denne gang startede de bare ensomme tårer. Okok, jeg hørte også noget musik der fik det til at passe til hele situationen. Jeg var bare så ked af det. Jeg er stadig ked af det. Jeg er ikke sikker på at det nogensinde bliver så godt igen. Og tænk... Jeg havde en god tid på Brødeskov? Wow... Det havde jeg ikke tænkt over. Stadig. Det knuser de sidste rester af mit snart iskolde hjerte at sige det. Men jeg savner ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar