Obsessive Compulsive Disorder.

Okay. Nu har jeg taget mig sammen. Nu vil jeg skrive om det. Forklare det. Fortælle.

Jeg er bange for, det bliver det eneste jeg skriver om. Jeg er bange for, at folk begynder at tro jeg er selvoptaget. Og jeg er bange for at folk begynder at synes jeg er ynkelig, og at jeg bare har alt for meget selvmedlidenhed.

Men... Jeg er ikke selvoptaget. Jeg indrømmer at jeg har selvmedlidenhed. Men det er ikke noget, jeg øser ud på folk. eller, jeg prøver i hvert fald at lade vær.

Jeg har fået konstateret OCD. Obsessive Compulsive Disorder.
OCD, er tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Jeg har tvangshandlinger. Jeg har utroligt mange ritualer. Jeg vasker hænder, meget voldsomt, med højt tryk fra vandhanen, og jeg vasker hver finger separat. Der har i et eksempel. Jeg hiver også i min terrassedør på mit værelse om aftenen flere gange, for at se om den er låst. Der var endnu et eksempel. Jeg vil ikke fortælle alle mine ritualer, det tager for lang tid.

Men de fleste ritualer ligger der tanker bag. og det er somregel den samme tanke. Jeg skal være sikker. Jeg føler mig ikke sikker. Når jeg hiver i min terrassedør, er det fordi jeg ikke er sikker på om den er låst. Og hvis den ikke er låst, er der nogen der måske kommer ind på mit værelse. Selvom vi har et halvanden meter højt hegn rundt om vores have, pågrund af mine hunde. Og sådan fortsætter tankegangen. Den er så frygtelig urealistisk. Men jeg kan ikke slippe den. Jeg føler mig ikke sikker.
Jeg har fået piller for min OCD, som jeg tager hver dag om morgenen. De hedder Fluoxetin, men egentlig så er det lykkepiller.

Min sygdom, gør at jeg utrolig let, mister koncentration, utrolig let bliver ked af det, og når jeg så bliver ked af det, falder jeg ned i det dybeste endeløse hul, der bare bliver mørkere og mørkere. Jeg kan miste overskud til at lave noget, så hurtigt, og er rigtig tit ked af det. Det er der mine piller skal hjælpe. De skal hjælpe med mit humør, de skal hjælpe med mit overskud.

Jeg har hørt at folk med OCD, kan få det enormt svært ved at komme igennem deres eksamner. Og den tanke, kan jeg ikke holde ud. Min drøm er at blive forfatter. Og for at blive forfatter, skal jeg have en gymnasiel(?) uddannelse.

Jeg er så bange for hvad folk går og tror om mig. Specielt når jeg fortæller dem at jeg har OCD. Jeg vil ikke behandles anderledes. Det er svært nok i forvejen. Nu har jeg snart tilbragt flere dage, med at være ked af det, og jeg har ikke kunnet definere hvorfor. Ikke rigtigt i hvert fald. Lige i øjeblikket, synes alt bare at gå galt for mig. Det er som om det hele ramler sammen omkring mig, og bare på grund af den fucking sygdom. Jeg er så VRED! HVORFOR SKULLE JEG HAVE DEN SYGDOM ?