Enden på denne blog.

Når jeg finder ud af hvordan man sletter sin blog, bliver denne blog slettet. Jeg har før slettet blogge, der ikke gik så godt, men kan ikke finde slet-knappen igen. :D Så den skal der lige ledes lidt efter. Men jeg vælger at slette denne blog, fordi jeg for det første, har svært ved at administrere alle disse blogs. (Jeg har tre.) for det andet, er jeg ikke god til at opdatere denne blog. for det tredje, er det somregel negative indlæg, jeg ligger ud, hvor jeg mest klager over livet. og det har jeg besluttet mig for så vidt som muligt, at lade vær med, fordi alt det negative kan man ikke bruge til så meget. Det er selvfølgelig ok at være ked af det, men jeg vil dog forsøge mig med at omgive mig med positive ting, ting jeg godt kan lide, mennesker jeg holder af osv. for det 4. vil jeg gerne kunne lægge mere tid i mine to andre blogge, som jeg i øvrigt heller ikke er særligt god til at opdatere (hvilket er et af mine mål. Altså at blive bedre til at opdatere dem.) for det 5. Vil jeg prøve at blande min kreative blog lidt med privatlivet, men her og med så også forsøge kun at vise de positive ting. Nu har jeg ikke flere grunde! Medmindre i vil have at jeg gentager mig selv... Hvilket jeg gætter på at i ikke vil. :D Nå, men min kreative blog hedder: http://rikkel.blogspot.com/
(Kopier linket)
Min kreative blog, vil således højst sandsynligt også ændre navn til denne blogs navn, som er "Lillebjørn på eventyr" :)
Så hvis i stadig vil følge mig, og er interesserede i mine projekter, og i at se om det lykkedes mig at opnå mit mål om at opdatere noget tiere, så hop derover istedet. :)

Abstinenser.

Jeg er sådan en, der har fundet mig en hobby, som jeg bare holder helt vildt meget af. Og jeg elsker den mere og mere for hver gang jeg udøver den. Men de sidste 3 uger, har jeg slet ikke haft mulighed for at udøve den side af mig selv. Jeg har været syg, og haft det dårligt og så har jeg været i praktik inde hos Aller Media A/S. (Hvilket i øvrigt var MEGA fedt.) Min kreative side, har slet ikke fået lov til at udfolde sig. Og nu sidder jeg med en kæmpe opgave, som skal laves til skolen og som desværre ikke er færdig endnu. (Men som også bliver mega fed. :D) Jeg vil så gerne lave et eller andet underligt. :( En lille lerfrø, en uro med søheste, eller en collage af perleplader på min væg. Men jeg har ikke tid. ÆV ALTSÅ.

Drømmefyre

Går og drømmer om kyssedrenge. Det er meget rart. De har bløde læber...

Satans.

Hvor kunne jeg dog ønske at jeg var bedre til at skrive indlæg på mine blogge. SATANS. Nå, men jeg vil stadig forsøge. Jeg kan jo godt lide at blogge. Hvem var det også lige der skulle opfinde dovenskab?!

Bobleplast.

*Pakker sit hjerte ind i bobleplast*

SATANS. Det er ved at ske igen. ._.

Note til selv: Husk at købe mere bobleplast.

I'll make it up to you.
By letting the tears, dry on my cheeks.


I'm sorry.

Lookin like shit.

Big Time Rush

Popmusik så det batter. Eller noget. Jeg er ligeglad.

Drengene må gerne pakkes forsigtigt ind og sendes til min adresse.
Jeg står klar med åbne arme og brudekjole.

En anelse uintelligent.

Nej Rikke, du skal IKKE drikke bloklyset. Det... ahem. tændte bloklys.

Satan

Du er en skadefro satan og du tager livet for givet.

Og så er du helvedes arrogant.

...

Jeg er blevet kaldt falsk idag... - Af min far.

Tak far. Jeg elsker da også dig. Røvhul.

JEG HADER DIG.

JEG HADER DIG, JEG HADER DIG, JEG HADER DIG, JEG HADER DIG, JEG HADER DIG, JEG HADER DIG.

JEG HADER SIG SÅ FUCKING VOLDSOMT.

Har sådan en lyst til at skrive noget klogt.

En helt masse klogt, så I allesammen synes jeg er mega sej.
Men det eneste kloge,
Jeg kan komme på,
Er ordet 'Intelligens'.

Øj Manner. Hvor kunne jeg altså godt tænke mig en delfin.

Hvor føler jeg mig dog utilstrækkelig og ligegyldig.

Hvor føler jeg mig dog utilstrækkelig og ligegyldig.

Han er fantastisk.

FUCKING FUCKER FUCK.

ÆV HVOR JEG DOG HADER BUSCHAUFFØRER. NU SKAL JEG RENDE RUNDT MED EN ARM OG ET HÅNDLED DER GØR FUCKING ONDT OG EN IMPROVISERET SLYNGE. OG VÆRE HANDIKAPPET OG KUNNE INGENTING FORDI DET ER MIN HØJRE ARM. FUCKING ÆV.

...

Hvor er jeg egentlig træt af ligegyldige mennesker, der ikke kan bestemme sig for hvor dumme de skal være. Eller hvilket lort der er bedst at fyre af. Helt ærligt.

Nogle af de ting du siger, kan altså godt gøre ondt.

- Bare lige så du ved det.

...

Hvor findes der egentlig mange kiksede mennesker i Hillerød. Det er helt vildt. En helt masse tøser der render rundt med deres reebok og deres smarte hatte. Og en helt masse popdrenge der render rundt, og hvert lille hårstrå er sat lidt på skrå med lidt hjælp fra en hel bøtte voks. Nåå ja og så ligger der en halv pakke smøger i de lavthængende bukser.

Helt ærligt.

Hvad med at skille sig ud ? Gøre noget anderledes? Er lidt træt af at se hundrede mennesker der egentlig bare allesammen ligner hinanden.

En historie.

På grund af mangel af ordentlige tekst programmer jeg ikke vil få fnidder af, har jeg valgt at skrive den historie der kører i ring i mit hjernekammer ind her. Udover det kribler det i mine fingre. Historien vil ud. Om den bliver lang eller ej, har jeg ingen anelser om. Så må den jo komme i kapitler. Anyway!

[ Mærkbar mangel på titel. ]

Det startede som en hver anden dag. Jeg steg ud af sengen som sædvanligt. Jeg fik i et hurtigt sekund opdaget at jeg havde tøjet på fra igår aftes. Uden lyst eller behov for at skifte til noget nyt, gik jeg bare ud af min lejlighed og ned af gaden mod parken. Som altid på en lørdag formiddag havde jeg kurs mod den lille parkcafé der lå ved den store sø i midten af parken imellem alle de store træer, med deres store flotte trækroner. På denne café som så opfindsomt hed "Parkcaféen." arbejdede min bedsteveninde i hele verden, Maria. Maria og jeg havde kendt hinanden lige siden 7. klasse hvor hun flyttede til vores skole, da hendes gamle skole var blevet lukket. Og da hun i gymnasiet fik jobbet på parkcaféen begyndte jeg at bruge alle mine lørdage dernede, ved at sidde og snakke med hende, og i al hemmelighed få gratis kaffe og en gang imellem hvis jeg var heldig at lave de helt rigtige hundeøjne fik jeg også en gratis muffin. Det var ikke noget Marias chef vidste noget om, og det var bestemt heller ikke noget Marias chef skulle vide noget om. Så ville Maria blive fyret. I dag da jeg trådte ind af døren til caféen lagde jeg mærke til noget besynderligt. Der manglede noget. En lyd? Lyden fra klokken over døren. Jeg vendte mig om mod døren og så op imod klokken. Hmm, den måtte vel være gået i stykker. Jeg vendte mig igen om at gik hen imod disken og satte mig på min sædvanlige plads ved kasseapparatet. Lige om lidt ville Maria komme hen og give mig min sædvanlige mørke kaffe i mit sædvanlige krus. Det med de røde blomster. Jeg så over imod Maria. Hendes lange brune krøllede hår hang i en temmelig sjusket og meget løs hestehale ned over hendes ryg, imens hun stod bøjet ind over et bord hvor der sad to herrer. Det var to ældre herrer. De havde begge to et hvidt skæg der prydede deres overlæbe, som sandsynligvis også tog opmærksomheden væk fra eventuelle næsehår, der ikke var velkomne. Jeg grinede lidt af tanken og så mig omkring i caféen. Der var ikke særlig travlt idag. Udover mig, og de to ældre herrer, sad der et ungt par overfor hinanden i den anden ende af caféen som så på hinanden med en tydelig dyb hengivenhed for den anden. Jeg sukkede lidt ved dette syn. De mindede mig alt for meget om Ulrik. Ulrik var den eneste ene for mig. Selv i min unge alder. 22 år. Men jeg var sikker. Og det samme var Ulrik. Vi var skabt for hinanden. Men vores eventyrlige lykke blev kort. Ulrik døde i en gasulykke. Det var en gasledning i hans forældres hus der sprang om natten så både Ulrik og hans forældre sov stille ind i dødens favn. Der gik ikke én eneste dag hvor jeg ikke tænkte på Ulrik. Én eneste dag hvor jeg ikke savnede hans stærke arme omkring min talje, eller hans bløde læber mod mine i de fantastiske kys han altid druknede mig i. Jeg smilede ved tanken. Så, nu kom Maria over til disken. "Hej Maria." hilste jeg hende, med et varmt smil. Men intet svar. Hun så ikke engang på mig. Måske hun ikke havde hørt mig. Jeg valgte at prøve igen. "Hej Maria." hilste jeg hende igen, men denne gang højere. Stadig intet svar. Hun ignorerede mig fuldstændig. Vred over at hun ignorerede mig valgte jeg at følge efter hende da hun forlod disken for at give de to ældre herrer deres kaffe, bare for at irritere hende. Da hun kom hen til bordet med de to ældre herre, væltede en flot ung mand ind af døren, så hans frakke og halstørklæde dansede omkring hans tynde krop. Han så over imod de to ældre herre, imens han rettede sig op og børstede lidt snavs af sin frakke. Galant spadserede han over til de to ældre herrer og satte sig ved siden af den herre med de mest buskede øjenbryn. "Undskyld jeg kommer forsent. Jeg faldt i staver over en nyhedsudsendelse der blev vist i en af de der fjernsynsbutikker, på min vej herhen. Den meldte om en forfærdelig brand, i Mableview Theater, som først er blevet slukket her til morgen." Mere hørte jeg ikke fordi jeg var begyndt at prikke Maria på armen fordi hun stadig ignorerede mig, og jeg var begyndt at blive rigtig vred. Men Maria tog sig bare til armen, uden at reagere på nogen anden måde. Pludselig smed hun forklæde og viskestykke fra sig og løb ud af caféen. Måske jeg var gået lidt for vidt... Jeg valgte at følge efter hende, ud i hendes bil hvor hun i stor fart kørte afsted igennem byen og til min overraskelse stoppede foran politistationen. I stor hast kastede hun sig nærmest ud af bilen og ind på politistationen. Jeg fulgte efter, imens jeg hev efter vejret da min kondition aldrig havde været noget nær normal. Maria løb hen til en skranke hvor en mand der så ud til at være midt i 40'erne sad bag og kiggede i nogle papirer. "Undskyld, Undskyld jeg forstyrrer men kan du hjælpe mig?" Lød det næsten panisk fra Maria, der så vildt på manden bag skranken. Han rejste sig op og så roligt på Maria. "Selvfølgelig, hvad skal de have hjælp til frk.?" Maria tog en dyb indånding imens hun så på manden. "Branden på Mableview Theater. 4 personer gik bort. Vil du ikke nok være sød at give mig navnene på de personer?" Manden så nu lettere fortvivlet på Maria. "Det må jeg desværre ikke me-.." "Hr. vil de ikke nok?! Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal finde ud af det. Jeg er bange for at en jeg kender og holder utroligt meget af var der igår aftes!" Vent lige... Mableview... Manden så på den nu grædende Maria. Tårer løb forsigtigt ned af hendes kinder. "O...Okay. Men du må ikke fortælle nogen at jeg har sagt det ok?" Maria slugte en klump og nikkede ivrigt. Mableview Theater... Theater... Politimanden begyndte at rode rundt i de mange papirer på hans bord, indtil han endelig fandt hvad han ledte efter. "Okay så. De omkomne i branden på Mableview Theater er blevet registreret som Hanna Jensen, Frederik Dybsten, Dana Skovlunde og Anna Frederiksen." Ved nævnelse af sidste navn, skød en flod af nye tårer frem fra Marias øjenkroge. Nu vidste jeg også hvorfor Maria havde ignoreret mig på caféen.
Mit navn var Anna Frederiksen.

Ok, det bliver så første kapitel på den her historie. Jeg synes det blev ok. :) Jeg vil meget gerne have feeeeeeeeeeeedback :D Og hvis der er stavefejl sååååååå. så er min undskyldning at jeg er snottetræt og at jeg skriver ret hurtigt på tastaturet... :D

Leo out!

Jeg har lavet noget.

Jeg har lavet en ring. Sådan en der smitter af på fingeren. Men ringen er nu meget sjov. Altså selve ringen har jeg ikke lavet. Jeg har bare lavet det der sidder på ringen. første forsøg og jeg er meget tilfreds. Nu er tilfældet bare lige at jeg ikke har et billede af ringen. Så det må komme på et andet tidspunkt... Måske jeg burde gøre denne lille blog offentlig igen... Nu hvor jeg endelig er på vej til at stoppe med at klynke så meget. (Synes jeg selv.) Resten må jeg vel bare holde i de hemmelige bøger der plejer at ligge hulter til bulter og over det hele på mine værelser. Sikke et underligt indlæg. Jeg var i slotsparken igår. (Lørdag.) Men min veninde Caroline. En svane væsede af os. Jeg sagde "Slem svane!" Og pegede dramatisk på den. Så løb jeg min vej fordi jeg var bange for at den ville æde mig. Som slutning på dagen, havde jeg et sjældent skænderi, der egentlig ikke er værd at fortælle om, med min mor. Hun var sur fordi jeg roder noget så forfærdeligt på mit værelse. Ups. Jeg synes hun var uretfærdig og gik i forsvarsposition. Men jeg burde nu 'holde min sti ren'. Ikke nok med, at min fremtidige elskede Apple Macbook bliver købt igennem mors arbejde til mig. Hun er også gået med til at købe den lækreste flotteste sejeste ring til mig. Min undskyldning er at jeg er teenager.

Jeg føler mig lidt tilfældig lige nu. Mine øjne er trætte. Men jeg vil høre musik og lave alt det sædvanlige gøgl jeg laver når jeg er på computeren. Jeg har lyst til cola...

Nu sidder du højst sandsynligt og tænker, Rikke din klovn hvorfor er du ikke udenfor i solen?
Endnu en undskyldning baner sig vej. Jeg har græsallergi. Muligvis også birke allergi, eller hvad min mor nu kaldte det. Nyser hele tiden. + det er sjældent jeg gider alt den varme.

Langt indlæg. jeg vrøvler. Men nogengange har man bare brug for at være lidt random.

Freja kom hjem. Hvad skal du også i New York midt i påskeferien... Æv. Kom så hjem.

+ JEG SKAL FANDME NÅ AT VÆRE SAMMEN MED DIG, JA DIG MARTA, OG DIG, JA DIG OLIVIA FØR DET HER SKOLEÅR ER FORBI. Humpf.

Lååååååååååååååååve yooooooooooou. :D

Kom så!

Kom så kom så, lækre nye Apple Macbook! YOU'RE NEEDED.

JEG HADER MIN FAR.

HAN ER SÅ FUCKING IRRITERENDE.

UDOVER DET.

UDOVER MIT ANDET BROKKE INDLÆG LIGE FØR, ER JEG SÅ TILPAS BARNLIG, -SAMLER-AGTIG, OG MIG SELV AT JEG BLIVER NØDT TIL AT TRÆKKE MIN BEDSTE VENINDE MED IND I BUILD-A-BEAR ENDNU ENGANG FORDI REKLAMERNE I TV HAR VIST MIG DEN SØDESTE BAMSE SOM JEG MÅ HAVE! :D

Træt af at være en teenager.

Det stinker for vildt at være en teenager. Seriøst. Humøret er op og ned, kærestesorger, venner der skrider, venner der bliver, folk der bliver uvenner osv. osv. Jeg er vist endelig også kommet dertil, hvor jeg er så rebellisk som det ellers er MIG muligt. Jeg er sur på min mor og papmor, det meste af tiden fordi jeg synes de er over det hele, og de er kedelige og jeg skal dit og dat osv. osv. endnu en gang. Har allermest lyst til at være hos min far hele tiden, fordi han er lidt mere tilbøjelig, ikke nær så kedelig og vi får mad der ikke kun består af salat, og sukker er noget vi også får. Måske lidt for tit, men det går lige op, da jeg intet sukker og slik får hos mor og stina. Altså... sukker får jeg indimellem. slik, aldrig. Jeg ved det, jeg ved det, jeg brokker mig. DET ER DET JEG ER BEDST TIL. Men altså udover det, så laver mig og far noget. Altså, ok vi har ikke de mest indsigtsrige eller spændende samtaler. Men forleden var vi i Ikea om lørdagen, og om søndagen tog vi i zoologisk have, og bagefter tog vi ind til strøget og spiste pizza. Det var hyggeligt! Hos mor... Jeg bruger mine weekender, på at sidde inde. Se fjernsyn. Sidde ved computeren. Indimellem kramme mine hunde. Tømme opvaskemaskine. Spise. Og sove. SPÆNDENDE IKKE ?! Oh jeg er sådan en forkælet lille møgunge.

Der er også kærlighed overalt synes jeg, lige i øjeblikket. Folk bliver kærester, og jeg sidder i mit eget søle og nøjes med at skrive om kærlighed, jeg ikke er sikker på jeg rigtig har oplevet. Super.

Arh, anyway. Leo out. :)

Scott Pilgrim VS. The World

Den film lyder så åndssvag og alt for fantasifyldt at jeg bliver nødt til at se den. + Jeg kan egentlig godt lide ham der har hovedrollen. Han er så tilpas nørdet, lille og kær at han er 'likeable'.

Nu.

Nu har jeg i et stykke tid overvejet lidt at skrive et blogindlæg igen. Ved ikke hvad fanden der sker for mig og mine blog-tendenser lige i øjeblikket. Jeg har bare tænkt meget over at de fleste og næsten alle af mine tidligere indlæg er klynk på klynk på klynk. Og altså... Jo jeg er da en person, der tit synes hun har en helveds masse ting i klemme, og tonsvis af ting at klage over. Men forhelved da. Måske jeg alligevel skulle holde alle hjertekvalerne lidt mere for mig selv, bare så mine få læsere ikke drukner i min ulykke.
- Så meget har jeg heller ikke altid at klage over. Det tager bare lidt tid at opfatte og indse.
-- Der er andre, der kæmper med de samme problemer som mig.
--- DET STØRSTE PROBLEM ER AT JEG ER TEENAGER. FUCK DET.

Brokke mig vil jeg stadig have lov til. Det er også en af de ting jeg er bedst til. F.eks.

Jeg havde en tanke for nogle dage siden. Tænkte at jeg egentlig næsten ønskede at der voksede et lille liv i min mave, fordi jeg da efterhånden var blevet lidt tyk. Har også alle de gode intentioner med hensyn til at tabe mig. Men alt den cola og McD, smager bare så godt ! Det lyder heller ikke helt rigtigt at jeg kort ønskede jeg var gravid, fordi jeg så ville have en undskyldning for min lidt forstørrede delle vel ? Ved det. Lad vær med at træd i det. Går dagligt med tæsketanker om at jeg er et forfærdeligt menneske der ikke kan fungere ordentligt i et samfund.

Men kan egentlig ikke rigtigt vente med at blive voksen. Komme videre fra alt den kedelige, stressende og forfærdelige uddannelse, jeg bare slet ikke kan overskue. Finde Drømmemanden, blive gift i en Maggie Sottero kjole, og få 6 børn der alle er opkaldt efter mine egne fiktive personer i en bog. (Jo jeg er groet totalt fast i en af mine historier, og har et meget moderligt syn på børnene. Jeg har skabt de perfekte børn, synes jeg selv, og ønsker at mine fremtidige børn skal være ligesom dem.) Lyder som den vildeste freak. Det er også fordi jeg da bare er super genial til at forklare. Æv. Nå, misforstå mig ikke.

Har skrevet noget sentimentalt pladder til sidste skoledag. Men det er mit sentimentale pladder. Det betyder noget for mig. Håber bare det bliver modtaget rigtigt. Glæder mig virkelig ikke til sidste skoledag. Det bliver forfærdeligt. Jeg er selv en stor bunke sentimentalt pladder. Følsom af H til. Æv den dag bliver bare ikke sjov. Tårer i kilovis. Æææææææææv.

Har jeg mere at fortælle ? Jo! Jeg har ikke rigtigt skriveblokade mere. Nu er det bare min dovenskab der står i vejen. Men har opdaget, at når først jeg kommer i gang med at skrive, kører det somregel godt. :) Så er det jo bare om at komme igang med at skrive på de forskellige projekter jeg har i tankerne. Overskud, overskud, overskud.

Heeeeeeeeej hej. :)

Valentinsdag. Eller dagen efter. ANYWAY.

Det var valentinsdag igår. Men for mig er det stadig valentinsdag idag, fordi den er 1 om natten og jeg ikke er gået i seng endnu, men er halvt på vej. Så snart jeg er gået i seng og vågner igen er det den 15 februar. BASTA. Anyway, som snart hærdet single-teenage-(desperat)-pige hader jeg valentinsdag inderligt. Ingen romantiske drenge har kastet deres kærlighed på mig, og jeg synes i øjeblikket ikke der er nogen interessante nok til at jeg har lyst til at kaste kærlighed på dem. Så det giver vel egentlig sig selv. :) Jeg har dog brugt dagen på en nogenlunde god måde. Jeg sov længe, stod op, så resten af en film min papmor så, spiste frokost-morgenmad med mor og papmor, spillede nintendo, blev hentet af far, tog ud og handle, herefter ned i byen og købe to film og et gavekort til mig selv til itunes. (Jeg valgte at give mig selv gaver i år. :D) Herefter tog vi hjem, jeg spillede nintendo igen, spillede computer, spiste mad, blev sur på far, spillede computer, tog hjem til mor, så Bride Wars (Indkøbte film nr. 1), herefter meangirls (Indkøbte film nr. 2) og valgte herefter at skride ud og børste tænder. Og nu sidder jeg her ved computeren og keder mine læsere med min dagligdag. Hurra hurra.

Har hele dagen gået og frydet mig over at det har været lortevejr hele dagen. Så kan alle de elskende, blomstrende parforhold og forelskelser lære det.

Kan det mærkes at jeg er ved at blive til en ultra-desperat-kedelig-smålig-lille-kælling ? Hmm.

Filmene var på tilbud. 50 kr. for hver. Ville egentlig gerne have købt 27 bryllupper. Det var den jeg ledte efter. Men den var ingen steder at se. Det er ellers en god film :/ Den leder jeg efter en anden dag. Må alligevel have mig nogle flere tøsefilm. Tøsefilm er gode.

Nå, klokken er mange, jeg er træt, og burde virkelig holde op med at gå sent i seng. Godnat. :)

Hvis jeg kunne.

Hvis jeg havde den der tynde lækre stramme mave, ville jeg lave et photoshoot med en eller anden i en sort bh, et par denimshorts og lækre brune støvler. Ville være sygt cool.

Kender I det ?

KENDER I DET NÅR MAN GLEMMER AT SKRIVE NOGLE TING I DET INDLÆG MAN SKREV FØR ?!

Æhj. Og nu er det bare underligt at skrive... Gør det sgu alligevel.

Hører meget forskellig musik lige i øjeblikket. Musik jeg ikke har hørt i lang tid, musik der betyder rigtig meget for mig... Og er næsten ved at tude hver eneste gang jeg hører en sang. Sådan... rigtigt hører en sang. Lytter til rytmen, og teksten. Jeg begynder at græde. Kan sammenligne så nemt. Begynder generelt temmelig nemt at græde lige i øjeblikket. Så medmindre i vil se en grædende Rikke så pas liiiige på... Ej. Gør hvad I vil. :) Okokokok jeg tier stille nu. Skal også i seng... GODNAT.

Mig.

Kan man dø af skriveblokade? Jeg føler mig ret parat til det lige nu. Det er et rent helved for en der gerne vil være forfatter at have skriveblokade. Eller... eventyrblokade...

Jeg vil SÅ gerne deltage i en skrivekonkurrence i Hillerød posten hvor man skal skrive et eventyr. MEN JEG HAR ALDRIG SKREVET EVENTYR. Og jeg har forsøgt og forsøgt at komme med idéer, men er bare ikke tilfreds! Det hele er bare plagiater og det er noget lort. Jeg vil gerne kunne skabe noget unikt. Noget... Rikke. Har en halv idé om en Marionetdukke men altså. Er bare ikke kommet videre. Og sidste frist for indsending er 11. februar. Og oven i det er præmien ret god... Historien i avisen, og et gavekort på 1500 kr til slotsarkaderne. Jeg kunne virkelig godt bruge de penge... Nye sko, musik, film, spil, endnu en ipod ? Idéerne er uendelige! NYT TØJ. Åh gud.

Har også fantasiblokade. Min hjerne kopierer ALT og alle lige i øjeblikket. Jeg prøver dog stadig at bilde mig selv ind, jeg bare godt kan lide andres idéer og derfor bruger dem selv til at gøre mig det godt.

Er virkelig virkelig virkelig deprimeret i øjeblikket. Mine piller holder mig oppe heldigvis. Prøv lige at smag på de ord. De smager ulækkert i munden gør de ikke ? Helt ærligt. Jeg tager piller for at holde mig selv glad. ÆV HVOR SMAGER DE ORD ULÆKKERT.

Jeg panikker over eksamner og det at jeg rent faktisk kun er på skolen når vi har projekt. Hvad får jeg af fagligt om ugen ? Sølle 2 ½ time. Jeg dumper. så. groft. Kan bare slet ikke have det alt sammen oppe i mit lille hoved lige i øjeblikket. Alt, alle, og alting bliver hurtigt alt for meget for mig. Men mest skolearbejdet. Det gør mig så ked af det. Hvorfor? Aner det ikke.

Fandt også glemte sendte mails forleden. Mails jeg havde sendt til min gamle allerbedsteveniheleverden. De var så barnlige. Men, det var ord, og øjeblikke der engang fik mig til at smile. Denne gang startede de bare ensomme tårer. Okok, jeg hørte også noget musik der fik det til at passe til hele situationen. Jeg var bare så ked af det. Jeg er stadig ked af det. Jeg er ikke sikker på at det nogensinde bliver så godt igen. Og tænk... Jeg havde en god tid på Brødeskov? Wow... Det havde jeg ikke tænkt over. Stadig. Det knuser de sidste rester af mit snart iskolde hjerte at sige det. Men jeg savner ham.

Giv mig tilbage.

Endnu en, tænker jeg. Endnu en.
Jeg kommer aldrig over dig.
Jeg troede hvert et lille hint om vores venskab,
var blevet slettet.
Sms'er, nummer, mails.
Jeg tog fejl.
Jeg fandt sendte mails. Ikke modtagede. Sendte.
Brudstykker af en barnlig samtale.
Brudstykker af ellers glemte minder.
Og nu...
Brikker fra et umuligt puslespil.
Et hjerte der ikke kan stykkes sammen.
Så mange ar.
Så mange sår.
Tror aldrig jeg har følt mig så flad som nu.
Så ødelagt.
Den følelse... Den tanke.
Opdagelsen.
Det øjeblik du forstår at du aldrig bliver hel igen.
Det øjeblik hvor du indser at du aldrig er blevet såret så voldsomt før.
Af din bedste ven. Den person i verden du holdt mest af.

Tiden læger ikke sår. Aldrig.

Er det nu jeg skal sige tak?
Ok.
Tak for at have ødelagt mig.
Tak for at du glemte mig.
Tak for alle de ellers så dejlige minder,
der nu er blevet mine værste mareridt.
Tak for den følelse jeg har nu,
Den følelse af kun at være et halvt menneske...

For du har stadig den anden del.

Forvirring.

Hvad er det der sker med mig lige i øjeblikket ? Ved ikke om det er godt. Har bare ikke lyst til så meget. Og på den anden side har jeg lyst til meget. Jeg er rigtig forvirret. Meget virker ud over det sædvanlige uoverskueligt. Næsten helt... ubærligt.
Synes jeg har brug for et eller andet, der kan bekræfte mig i at jeg er levende. Noget der kan få mig til at føle mig levende.

Har et plaster midt i panden i dette øjeblik. Super.

Men i sidste ende, bliver man også bare til ét stort klynkehoved.

PIS.

Jeg vil... så. gerne. være en god forfatter. Bedre end god. Men, er bare ikke tilfreds med de ting jeg laver lige i øjeblikket. Kan godt lide min Hirarki og Kærlighed-bog. Men alt andet. Det er bare noget MØG.

Jeg skal deltage i en skrivekonkurrence, hvor sidste 'tilmeldingsfrist' er den 11 februar. Det er masser af tid, DET VED JEG GODT. Men man skal skrive et eventyr. Et eventyr. ET EVENTYR. Jeg skriver aldrig eventyr! JEG ELSKER EVENTYR. Men jeg skriver dem ikke. Og jeg kunne godt tænke mig at lave noget helt nyt. Uden at det bliver latterligt. Det er ligesom bare... Pænt svært. Eventyret må gerne være moderne, og det må også gerne være gammeldags. Jeg vil gerne skrive et moderne et, der som sagt er anderledes. Og nyt. Overvejede at skrive et omvendt eventyr. Men, det er bare ikke... rigtigt. :(

Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Julegave. Forsinket julegave.(r)

Skideballe.

Nå så har man fået en lille såkaldt 'skideballe' af to tøser, der savner Rikke-indlæg. (MUAHAHA. SÅ KAN I LÆRE DET, I SKULLE NÆVNES. Men nu får i jo også det i vil have... MASSER AF LÆSNING.)

Jeg har... en del at fortælle. tror jeg. Lad os nu se. :D

Hmm... Lad os først tage det i grove træk og så ser vi hvad jeg ellers gider at fortælle om. :D

* Finder ud af at ham... fyren. godt kan lide mig. Bliver glad. Aftaler at mødes.
* Mødes med ham fyren. Deler masser af mundvand. Aftaler at mødes igen.
* Mødes med ham fyren igen. Deler masser af mundvand. Fyr rager. Fyr er kasseret. Yderst ubehagelig oplevelse.
* Bedsteven tænker sig ikke om og fyrer respektløs og ubehagelig kommentar af om alle forældrene. Både far, mor og papmor. Bliver sur.
* Bliver venner med bedsteven igen.
* Senere samme dag, er en anden dreng så FANTASTISK SØD. (FØL SARKASMEN) At orientere en 8.klasses elev om at jeg tager medicin. Dette bliver orienteret på en FANTASTISK ELEGANT TOTALT RESPEKTFULD-AGTIG MÅDE. (FØØØØØØØØØØØØØØØØØØL SARKASMEN.)
* Tager hjem, ødelagt, mega ked af det, rasende og chokeret. Har ikke lyst til at tage i skole dagen efter.
* Tager i skole alligevel. Fortæller veninder episoden dagen før. Veninder reagerer som de skal. (Tak.) ((Mor og papmor blev også sure, men kom med prædikener om hvorfor idiot fyrede kommentar af.))
* Får at vide at MEGA FORSINKEDE JULEGAVE, i hvert fald er sendt afsted. Håber at få den imorgen eller på lørdag. Hvis dette sker, bliver julegave måske taget hemmeligt med i skole for at blive vist til tidligere nævnte veninder. (I skudsikker jernmappe, med 50 hængelåse på.)
* Får at vide at skoleinspektør super gerne vil hjælpe mig til at få det bedre, og at duden forsøger forskellige gode ting.
* FÅR NY LÆSER PÅ TÆNKEBLOG. YAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAY. *Sejrsdans*
* Har yderst kold lillefinger.
* Har ondt i ryggen.
* Har så dårlig ånde, at jeg SELV kan lugte den.
* Overvejer at gå ud og børste tænder og skride i seng.
* Er også træt.
* Men har lyst til at skrive mere blog. (Når først man starter bliver man aaaaaaaaaaldrig færdig.)
* Gider ikke detaljere nogen af overstående hændelser. Vælger istedet at finde lækre sko der i fremtiden gerne skal sidde på mine fødder. For så at gå i seng.
* Vedlægger i øvrigt link tilsidst i blog på nye selvlavede hjemmeside. lavet ud fra en hjemmeside hvor man kan lave hjemmesider. indviklet.

Alle disse sko måtte gerne ligge i mit skab... Men de sidste par er så utroligt flotte og lækre og SYGT DYRE at de kommer nok aldrig til at lægge i mit skab. De fleste af de øverste ligner vel hinanden... Men jeg vil nu have dem alligevel.

Som lovet tilsidst et link. :
http://www.wix.com/ladyelena/leo

- Leo